Skraldespandsdiagnose: Irritabel tyktarm – IBS
Irritabel tyktarm – IBS er en af de skraldespandsdiagnoser, flest får stillet. Omkring 16% af den danske befolkning lider under symptomerne, der bl.a. kan give stærke mavesmerter, diarré, forstoppelse, samt mange andre problematikker, der kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Hvorfor er den funktionelle lidelse en skraldespandsdiagnose? Hvad er symptomerne? Kan osteopati behandle IBS? Få svarene her.
Irritabel tyktarm er en af de funktionelle lidelser – også kendt som skraldespandsdiagnoser - der stilles oftest.
Tilstanden kaldes også Irritabel Bowl Syndrome eller IBS og er kendetegnet ved tilbagevendende ubehag og smerter i maven, kombineret med ændrede afføringsmønstre såsom diarré eller forstoppelse.
I bedste fald kan IBS være ubehag, der kommer og går. I værste fald kan det være en enormt smertefuld mavelidelse, der nogle gange ledsages af problemer andre steder i kroppen.
Det anslås, at cirka 16 procent af voksne danskere lider af problemet, og at 10-15 procent af voksne i den vestlige verden har irritabel tyktarm, men IBS er en lidelse, som mennesker over hele verden lever med.
Særligt kvinder slås med tarmsygdommen, som konstateres hele to til tre gange oftere hos kvinder end mænd, og er hyppigst i aldersgruppen 20-50 år.
Det er samtidig alment kendt, at IBS kan påvirke din livskvalitet på en meget negativ måde, og det er ikke unormalt, at stress, angst og depression er følgesygdomme til maveproblemerne.
Heldigvis har forskere fået øjnene op for IBS, og vores voksende viden om den invaliderende tarmsygdom og andre funktionelle lidelser har en positiv effekt på diagnosticering og dermed behandling.
Hvad er IBS? Hvorfor betragtes den funktionelle lidelse en skraldespandsdiagnose? Hvad er symptomerne? Og hvad er behandlingen?
Det får du svarene på nu.
Hvorfor får du irritabel tyktarm - IBS
Lægestanden ved endnu ikke, hvorfor nogle udvikler IBS. Hos en lille andel opstår symptomerne efter en mave og/eller tarminfektion. Derudover har det vist sig, at traumer ikke giver IBS, men kan forværre symptomerne.
Hos resten af de ramte, er det endnu ikke lykkedes at finde en direkte årsag til lidelsen.
Talrige forsøg viser dog, at mennesker, der lider af IBS, har problemer med forstyrrelser i tarmens bevægelser, motorik og følesystem, og at der kan være forstyrrelser i kommunikationen imellem hjernen og tarmen – kroppens to kommandocentraler. Det betyder bl.a. at tarmens evne til at føre gas og tarmluft gennem systemet ikke fungerer optimalt, og derfor enten føres for hurtigt eller for langsomt igennem systemet.
Den manglende tarmmotorik kan bl.a. føre til større sammentrækninger i tarmene, samt udspilning og oppustethed fra gas og andet tarmindhold.
Tarmen er derfor på overarbejde, og det fører til en lavere smertetærskel og hyperfølsomhed, som viser sig ved voldsomme mavekramper, og smertefulde udspilninger og oppustethed.
Derfor kaldes IBS en skraldespandsdiagnose
Symptomerne på IBS ligner til forveksling andre mave-tarm-lidelser såsom intolerance overfor komælk, glutenallergi, kronisk tarmbetændelse og manglende optagelse af kostens næringsstoffer.
IBS anses for at være en funktionel tarmlidelse, fordi klassiske kliniske undersøgelser og tests ikke kan bruges til at fastslå en veldefineret sygdom, der kan stilles en diagnose ud fra, som man kan ved de andre sygdomme.
Hvis du får stillet diagnosen irritabel tyktarm – IBS, så er det derfor meget sjældent, at du fejler noget andet, og ikke har fået stillet diagnosen på en af de førnævnte sygdomme.
På den måde fungerer IBS lidt som udelukkelsesdiagnose, som stilles, når alle andre årsager til symptomerne er udelukket.
Derfor bliver IBS betegnet som en funktionel lidelse, som er et pænere ord for skraldespandsdiagnose, som stilles, når lægen ikke kan finde ud af, hvad du fejler.
Læs mere om skraldespandsdiagnoser her: Hvad er skraldespandsdiagnoser og funktionelle lidelser
Symptomer på IBS
Ingen oplevelse med IBS er ens, og lidelsen kendetegnes ved mange forskellige symptomer, som endda også kan ændre sig hos den enkelte op til flere gange.
1: Smerter og ubehag
Alle, der lider af IBS, vil opleve smerter og ubehag i perioder.
Smerterne kan svinge fra milde til moderate og kraftige, og de kan sidde forskellige steder i maveregionen. Smerterne kan også skiftevis komme og gå, de kan blive gradvist værre og de kan være konstante.
Det er ikke unormalt, at smerterne også breder sig med stråling ud til siderne, ned i bækkenet og i ryggen, og har du andre smerteproblematikker, kan disse også forværre smerterne ved IBS.
De fleste oplever kortvarig lindring, når de kommer af med deres afføring.
2: Vekslende afføringsmønstre
Ud over smerter, så er vekslende afføringsmønstre et af de mest typiske symptomer på irritabel tyktarm.
I perioder kan afføringen være helt normal, og i andre kan du opleve diarré, hvor du får akut afføringsstrang. Der kan også være forstoppelse, hvor det er svært at presse afføringen ud, eller der går længere mellem afføringen.
Det er ikke unormalt at opleve en veksling mellem tynd og hård afføring, eller have følelsen af, at du ikke har tømt tarmen helt, selvom du ikke kan komme af med mere. Mange beskriver også, at afføringen lugter meget eller skifter farve af og til.
Der kan desuden opleves smerter ved afføring, opstå hæmorider eller revner ved endetarmen.
3: Oppustethed
Mange IBS-patienter føler sig oppustede, og ofte er det en følelse, der tiltager i løbet af dagen.
Fordi systemet ofte er hypersensitivt, kan du føle dig mere oppustet end du ser ud. Hos andre er det tydeligt, at der er luftophobning i tarmen, ligesom nogen beskriver, hvordan maven larmer mere end normalt.
4: Træthed, tristhed, angst og depression
Der er ingen tvivl om, at IBS påvirker psyken og livskvaliteten.
Langt de fleste med IBS har ikke psykisk sygdom, men set i forhold til den gennemsnitlige danske befolkning er der lidt flere med IBS som har depression, angst eller stress. Der ses gode resultater ved at mildne IBS-symptomerne, hvis man samtidig behandler depression, angst eller stress.
Er du i tvivl om du har stress, angst eller depression er det vigtigt at tale med din læge.
I perioder med mange smerter, er det desuden ikke unormalt, hvis du føler dig mere træt. Der kan også være andre symptomer fra resten af kroppen, såsom spændingshovedpine, angst, muskel- og ledsmerter, nedsat sexlyst, samlejesmerter, tørre slimhinder, søvnforstyrrelser, depression, nedsat appetit eller kvalme.
IBS kan føre til sygedage på arbejdet, og går du i for lang tid med smerterne, kan det nedsætte din livskvalitet. Livskvaliteten bedres, når du behandler og dermed mindsker symptomerne på IBS.
Derfor er det vigtigt at behandle symptomerne så godt som muligt med for eksempel ændring af kost, motionsvaner og/eller medicinsk behandling i stedet for at gøre ingenting.
Diagnosticering ved irritabel tyktarm – IBS
Heldigvis er der ved at ske en ændring i måden IBS anskues på.
Fremfor at blive brugt som en udelukkelsesdiagnose, er det nu muligt at stille lidelsen oftere som en decideret diagnose ud fra nogle få biokemiske tests, og fastlagte kliniske symptomer, der kaldes ROM-kriterierne.
Kriterierne er opkaldt efter Italiens hovedstad, for det var her, på en international kongres for gastroenterologi, at en gruppe læger besluttede sig for at definere nogle kriterier, der skulle gøre det nemmere at diagnosticere patienter med IBS.
Rom-kriterierne anser IBS for at ligge på et spektrum, hvor symptomer kan variere fra person til person, ligesom der tages højde for forskelle mellem kønnene.
Retningslinjerne beskriver også de mange facetterede symptomer, og kigger på faktorer såsom frekvens og varighed for at give en mere præcis diagnose af IBS. De første Rom-kriterier blev defineret i 1988. Siden har de gennemgået flere revisioner og opdateringer gennem årene.
For at blive diagnosticeret med IBS, skal du ifølge Rom-kriterierne, skal to af disse tre tegn være opstået med de øvrige IBS-symptomer:
Du skal have haft symptomer mindst én dag om ugen de sidste tre måneder.
Du skal have haft en ændring i, hvor ofte du går på toilettet.
Du skal have haft en ændring i, hvordan din afføring ser ud.
Derudover skal du ikke kun have tegn og symptomer i de seneste tre måneder, dine symptomer skal være startet for mindst seks måneder siden. Derfor kan IBS heller ikke diagnosticeres før tidligst seks måneder efter, at problemerne er begyndt.
Rom-kriterierne indeholder mange flere retningslinjer, der skal hjælpe læger med at diagnosticere IBS, og kriterierne opdateres løbende med ny viden, der gør det nemmere at diagnosticere og behandle patienter. Der er dog en udfordring i at få udbredt denne viden til den generelle lægestand.
Osteopatisk behandling kan hjælpe
Selvom IBS så småt er ved at blive anerkendt som en sygdom i sin egen ret, så hører den stadig under familien af skraldespandsdiagnoser og funktionelle lidelser.
I de seneste år, er der kommet en bred enighed om, at behandlingen af funktionelle lidelser skal inddrage fysiske, psykiske og sociale aspekter. Her er osteopatiske behandlinger særligt effektive, da hele værdigrundlaget omkring osteopati er holistisk.
Af samme grund står osteopatiske behandlinger sjældent alene, men suppleres også med råd om kost, søvn, motion og hjemmeøvelser. Denne tilgang gør sig især gældende, ved funktionelle lidelser, hvor der kan være brug for at optimere flere aspekter af din livsstil for at få mest ud af behandlingen.
Ikke to fordøjelsessystemer er ens. Derfor er noget af det første, som jeg vil råde dig til, at holde en dagbog over dine symptomer. På den måde kan du og jeg danne os et retmæssigt billede af dine gener, og sådan kan jeg sammensætte det mest optimale behandlingsforløb for dig.
Derudover sætter jeg mig grundigt ind i din sygdoms- og skadeshistorie, og lytter til din fortælling, dine tidligere forløb og dine problemer. Derefter lægger jeg en individuelt tilpasset plan i samarbejde med dig, hvor jeg kombinerer behandling med osteopatiske teknikker, med råd og anbefalinger omkring hjemmeøvelser, motion og søvn, for at sikre din krop de bedste muligheder for heling.
Ved behandling af IBS spiller kost en særlig vigtig rolle, og særligt Low Fod Map har vist sig at være effektiv. Kosten er udviklet til IBS, og er den man starter ud med. Fungerer det ikke, er der også andre diæter at tage i brug.
Jeg kan ikke garantere, at dine problemer forsvinder, men jeg har god erfaring med at lette symptomerne markant hos mine patienter, og reducere de smerter og problemer, der nedsætter din livskvalitet – særligt hos patienter, der er blevet opgivet i hospitalsregi.
Vigtigt at få undersøgt dine problemer
Det ses desværre ved mange IBS-patienter, at livskvaliteten er nedsat i større eller mindre grad.
For dem, der er sværest ramt vurderes det, at livskvaliteten er lige så dårlig som hos patienter med dialysekrævende nyresygdom eller hos patienter med svær depression.
Heldigvis har det også vist sig, at livskvaliteten bedres, når du får behandlet og dermed mindsket dine symptomer på IBS.
Så uanset om osteopatisk behandling er noget for dig eller ej, så er det vigtigt, at du får hjælp til at behandle din IBS på en eller anden måde.
Det er desuden vigtigt at huske, at det ikke er normalt at have ondt. Oplever du smerter i maveregionen er det vigtigt at tage fat i en læge, så du er sikker på, at du ikke lider af alvorlig tarmsygdom.
Har du brug for råd og vejledning hjælper jeg dig gerne i en konsultation. Se, hvordan du kommer i kontakt med mig her.
Læs mere om, hvad jeg kan gøre for dig her.