Hold i ryggen & hekseskud

Derfor kan jeg hjælpe
-
Jeg er specialist i at behandle rygsmerter.
-
Jeg arbejder med akutte skader og lindrer smerter hurtigt.
-
Jeg løsner for ryggens hvirvler med kiropraktiske teknikker.
-
Jeg giver gode fysioterapeutiske øvelser med hjem, som kan supplere behandlingen.
-
Jeg rådgiver om, hvordan du skal forholde dig i din hverdag, mens du har ondt.
Symptomer på hold i ryggen og hekseskud
-
Pludseligt opstået skarp smerte.
-
Kommer ved bevægelse.
-
Svært at skifte position.
-
Kan minde om symptomerne på diskusprolaps fx udstråling til ben.
-
Skarpe muskelsmerter.
Mere om hold i ryggen & hekseskud
Hold i ryggen opstår oftest akut. Det kan være ved en lille bevægelse eller efter du har sovet. Pludseligt har du stærke smerter og har svært ved at bevæge dig.
Det kan virke som om, at det kommer "ud af det blå", men oftest har der været optakt til det længe. Måske måneder, eller nogle gange ligefrem år.
Årsagerne til hold i ryggen og hekseskud kan være mange og kan være ukendte.
Det kan være, at:
-
der i et af de små led i rygsøjlen er kommet noget af leddet selv i klemme. Det kan være et lille stykke af de sener, der sidder helt tæt på de små led i ryggen, som kaldes ledkapslen. Det kan også være et lille stykke brusk, der findes inde i leddet, der er kommet lidt i klemme.
-
der er opstået krampelignende spændinger i musklerne omkring leddene, og det mærkes som smerte
-
der er sket en overbelastning på job, fx ved tunge eller skæve løft.
-
der er opstået et traume, efter et fald eller styrt.
Mange tror, at det er bedst at holde sig i ro, hvis du har hold i ryggen eller et hekseskud, men det bedste du kan gøre, er faktisk at holde dig i bevægelse - også selv om det gør lidt ondt.
Bevægelse skaber cirkulation i kroppen og hjælper ryggen til at slappe af og finde tilbage til sit naturlige bevægemønster.
Hvis du har behov for det, kan du de første par dage forsøge om smertestillende medicin af den type, der fås i håndkøb (fx Paracetamol) hjælper. Følg anvisningen på medicinen.
Mange mennesker lider på et tidspunkt i deres liv af smerter i ryggen og i iskiasnerven. Måske går smerterne væk af sig selv, måske ikke. Jo hurtigere du kommer til behandling, des hurtigere vil du kunne hjælpes.
Dog kan der også gøres en hel del ved længerevarende/kroniske rygsmerter.
Kontakt os
Hovednummer: 93 40 40 20
Mail Ane:
Mail Janus:
CorrectMe Vallensbæk
Bækkeskovvej 4
2665 Vallensbæk Strand
CorrectMe Rødovre
Rødovrevej 404
2610 Rødovre