Hele 45% af befolkningen oplever at have rygsmerter på et eller andet tidspunkt i deres liv, og hvert år opereres mellem fem til 6000 mennesker for en diskusprolaps. 

​

Hvad er en diskusprolaps?
Nakken består af syv hvirvler, derefter kommer brystryggen med tolv hvirvler, og nederst i ryggen har vi lænden, som består af fem lændehvirvler.

Rundt omkring hver hvirvel har vi flere ledbånd samt muskler, som er med til at stabilisere ryggen og bevæge den. Imellem hver ryghvirvel er der en bruskskive, der kaldes for en diskus. I midten af diskus er der en gele-agtig kerne, der hedder nucleus pulposus, og rundt om den har vi en bindevævsring, der hedder anulus fibrosus.

​

En diskusprolaps opstår, når der over tid opstår små revner i bindevævsringen. Det medfører, at den indre kerne kan sive ud. Når den kommer ud til den yderste del af diskusskiven, kan der opstå det, der kaldes discitis, som er en inflammation af skiven. Presses nucleus endnu længere ud, kan den trykke på nerverne, og derfor kan du opleve både smerter, nedsat styrke, følesans og snurren i ballen og benet.

​

Udvikling af en diskusprolaps: 

1. ​Begyndende protrusion diskus: Noget af diskus er presset ud. Det kan forårsage smerte og stivhed i ryggen.

2. Protrusion diskus: Tydelig udposning af diskus, som trykker på omliggende væv. Smerter i balle og ryg kan opleves.

3. Diskusprolaps: Der er gået hul i bruskskiven og væske er sivet ud. Smerter i balle, baglår og læg kan opleves.

4. Fri diskusprolaps: Prolapsmaterialet er trykket fuldstændig ud og trykker på omliggende væv. Smerter i balle, baglår og læg opleves.

​

Er en diskusprolaps farlig?

En diskusprolaps er IKKE farlig, og er rent faktisk ret normal. Meget ofte vil patienter gerne have en scanning af deres ryg så snart de oplever smerte. En scanning af ryggen vil formentlig vise en masse slidforandringer, der kan forskrække folk, men er en helt naturlig del af aldring. Derudover har det vist sig, at scanner man folk uden rygsmerter vil indtil flere have en diskusprolaps, men ingen symptomer.

Ofte hører man også folk fortælle, at de for 6-7 år siden havde en diskusprolaps, og det er derfor de har ondt den dag i dag. Det har dog vist sig, at kroppen er god til at reparere sig selv, som vi ser med muskelskader, og størstedelen af diskusprolapserne vil hele af sig selv.

​

Hvorfor får man en diskusprolaps?

• Slid af ryggen over tid.

• Forkert løft evt. med for tung vægt.

• Traume efter fald eller trafikulykke.

​

Skal man træne?
Der har de sidste mange år været en tendens indenfor fysioterapien i at træne de dybe stabiliserende rygmuskler, da man mener, at det kan være farligt at bevæge ryggen. Dette er på ingen måde sandt, for ryggen er skabt til bevægelse.

 

Selvfølgelig følger der almindelig sund fornuft med, da man ikke skal lave en bestemt bevægelse, der på nuværende tidspunkt generer ryggen. Den skal også have lov til at hele igen. Studier har vist, at der ikke er nogen bestemt form for træning, der er bedre end anden træning, og det er i det hele taget vigtigt at få trænet hele kroppen.

 

Får du ondt ved en bestemt rygøvelse, kan du helt sikkert lave en anden, der ikke gør ondt og er ligeså gavnlig.

​

Hvad er det osteopater gør?
En osteopat er uddannet i at undersøge hele kroppen for at finde de mekaniske bevægebegrænsninger, den kan have. Man vil derefter tage stilling til hvilke restriktioner, der har en betydning for belastningen af din ryg.

 

Som osteopat er det primære mål at skabe fri bevægelighed med det formål at skabe en bedre cirkulation, der vil fremme helingen af det beskadigede område.

Et eksempel:

En gammel ankelforstuvning er helet op for længst, men skaden kan have forskubbe knoglerne i foden, og det kan trække i hasemusklerne, som hæfter på bækkenet og give en låsning af dette. Denne låsning kan over tid belaste en diskusskive, så du til sidst oplever, at prolapsen siver ud og trykker på en nerve.

 

Her er det ikke nok at behandle ryggen, da symptomerne højst sandsynligt vil vende tilbage. Derimod skal fod, ankel, knæ, hofte og bækken også behandles.

​